Del din nabohistorie og vind!

Har du en sød, sjov, finurlig, kikset eller rørende oplevelse med din nuværende eller tidligere nabo? Fra dit barndomshjem, kollegiet eller den uge, hvor naboen var en flok sjove svenskere i et telt på Roskilde Festival?

Del din nabohistorie med os og deltag i konkurrencen om 6 vilde romkuglekager, som du kan dele med naboerne.

Og hvorfor nu det??

Jo. Fordi. Som naboer er vi bagtæppet for hinandens liv. Og vores forhold til hinanden betyder mere, end vi lige går og tror. 

Naboer er på samme tid gevinsten og betingelsen for Nabohjælp. og naboskab kan vokse ud af pinlige episoder, sjove episoder, gode gerninger eller bare et nik over hækken.

Sådan deltager du

  • Skriv din nabohistorie eller optag den på en video
  • Send historien til hejnabo@dkr.dk eller Nabohjælps facebookside. Du er også med, hvis du sender til minhistorie@fflink.dk eller Fucking Flinks facebookside
  • Skriv navn, adresse og mailadresse eller mobilnummer, så vi kan komme i kontakt med dig, hvis du er så heldig at vinde.

Vi lægger løbende bidrag op på vores facebookside og udpeger til sidst de sejeste finalister ud fra vores vurdering af bedste nabohistorie. Vinderne kåres af dommerpanelet bestående af gode folk fra Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden og Fucking Flink.

Vi glæder os ustyrligt meget til at læse DIN nabohistorie

 

:) Os fra Nabohjælp

Og så til de lavpraktiske datoer

  • Deltagere kan sende historier fra den 2. til 29. oktober 2017
  • Senest den 31. oktober offentliggøres finalisterne på Nabohjælps facebookside
  • Der kåres 6 vindere ud fra en bedømmelse af bedste historie 
  • Vinderne kontaktes mandag den 6. november og har 5 dage til at bekræfte, ellers trækkes en ny vinder.
  • Vinderne offentliggøres senest 11. november  
  • Præmierne er romkuglekager fra den lokale bager til en værdi af 500 kr. pr. stk. Præmierne kan indløses mellem uge 47 og 51 efter aftale
  • Når du sender dit bidrag, giver du samtidig samtykke til, at Nabohjælp må bruge og dele din historie. 

Konkurrencen er lavet i samarbejde med Fucking Flink. Den er hverken sponsoreret, støttet eller administreret af Facebook

Ansatte i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden samt Flink kan ikke deltage.